Sådan kickstarter du din træning

”Jeg starter på mandag” – en sætning som de fleste nok har sagt til sig selv. Her er der selvfølgelig tale om motion, kost og træning. Sandheden er dog bare, at den mandag du starter, så begynder du at undre dig over, at du ikke bare startede forrige mandag.

 

For selvom opstarten og første tur i fitness kan virke både uoverskuelig og grænseoverskridende, så handler det bare om at komme i gang. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

 

Derfor får du her tre gode råd til at komme i gang med en vedvarende træning, som du holder dig selv op på fra nu af og i lang tid fremover.

 

Find en trænings-buddy

Hvis du som udgangspunkt har svært ved at komme i gang med din træning, kan det være en rigtig god idé at finde en træningskammerat, som er i samme situation som dig. I behøves ikke have samme målsætning omkring resultatet af træningen. Det skal dog bare være fælles for jer, at jeres mål opnås ved gå i træningscenteret.

På denne måde forpligter det ikke kun dig selv, at du skal op fra sofaen og afsted til træningscenteret. Og den dag at regnen står ned i stænger, så bliver du ikke hjemme, fordi du ved, at din ven eller veninde står nede i centeret og venter på dig.

Gør det til en rutine at bruge din krop

Ud over at du kan planlægge din træning med en ven eller veninde, så skal du også sørge for at få det ind som en naturlig del af din uge. For hvis træningen kun føles som tvang, så skal der ikke mere til, end at din træningskammerat melder afbud, førend at du også selv bliver hjemme.

 

Det handler derfor om, at du skal lægge træningstiderne i kalender, ligesom du ville lægge en undervisningstime eller et møde i din kalender. På denne måde bliver begivenheden til en fast del af din kalender, som du lærer at finde tid til.

 

Derudover kan det i høj grad hjælpe, at du holder kroppen i gang når du ikke er fitnesscenteret. For hvis du gør det, så bliver det endnu mere naturligt for dig at tage i træningscenteret. Vælg derfor at tage trapperne i stedet for elevatoren og skift bussen ud med cyklen. Her skal du desuden sørge for at få sikkerheden med. Invester derfor i en airbag cykelhjelm, så du sikrer, at cykelturen til og fra arbejde ikke går hen og bliver en risiko.

 

 

Giv din træning et boost

En ekstra ting som kan øge din motivation til at gøre noget ved din træning, er udstyr og produkter til din træning. Det handler nemlig om at gøre træningen til en god oplevelse, så du ender med at glæde dig til, at du skal ned i centeret.

 

For mange kan det derfor hjælpe at investere i et par gode høretelefoner, et lækkert sæt sportstøj samt nogle gode sko. Disse ting gør nemlig, at du kan fokusere 100% på din træning i stedet for at bruge din energi på ydre omstændigheder.

 

Når du først er blevet grebet af at træne, kan du næsten ikke få nok. Derfor kan du vælge at investere i proteinpulver, som kan hjælpe dig til at skabe de resultater, som du ønsker af din træning. Dette vil naturligvis kun have effekt, hvis du også sørger for at indtage en sund kost ved siden af.